Indehaver af Accounts 4 You er Karen Holm, som er uddannet merkonom i økonomistyring.

Jeg har i 15 år været ansat i en dansk koncern med produktion og salgskontor i Danmark, flere steder i Europa samt USA. Jeg startede som regnskabsassistent og avancerede til europæisk økonomi- og administrationschef, hvilket også medførte en udstationering i England i lidt over et år. Jeg har gennem årene fået en bred og solid erfaring med alle discipliner inden for regnskab og personaleadministration. Af særlige opgaver kan nævnes: implementering af timeregistrerings- og lønsystemer, implementering af økonomisystem, centralisering af europæiske økonomifunktioner til Danmark, nedlukning af europæiske selskaber, massefyringsrunder samt bistået direktører ved fusion af danske selskaber, financiel rekonstruktion og undersøgelser af virksomheden med henblik på salg (due diligence).

Virksomheden blev delvist solgt til et amerikansk selskab, som jeg har arbejdet for de sidste to år, indtil jeg syntes, det var på tide at prøve noget nyt. De sidste to år har jeg også ydet regnskabsmæssig assistance til advokater i forbindelse med nedlukning af de danske selskaber.

Med til mine ekspertiser hører, at jeg er vant til at arbejde med mange forskellige økonomi- og regnskabssystemer. Værd at nævne er Microsoft Dynamics (Axapta), e-conomic og Oracle. Men grundlæggende har jeg erfaring med de fleste af de bogføringssystemer, der eksisterer i dag.

Det er også værd at bemærke, at jeg altid er ajour med de nyeste skatte- og momsregler.